Feriefonden for medarbejdere ved Frederikshavn Kommune vil gerne dele nedenstående med alle Feriefonde.

De har afsøgt lånemuligheder og Feriekontoret præciserer §§ 13 og 17

Kort og godt:

Et lån i eet ferieformål, behøver ikke indgå i beregningen af driften på dette enkelte ferieformål.

Et lån i et ferieformål kan afdrages med eventuelle overskud fra fondens øvrige ferieformål.

Udskriftsvenlig version klik her -> : Udskriftvenlig version – her…

 

Henvisninger og baggrund:

BEK nr 1284 af 14/12/2004 (Gældende) : Bekendtgørelsen på findes på retsinfo

§ 13 “Omhandler Kapitalanvendelse”

§ 17 “Optagelse af lån”

 

Den komplette henvendelse, med svar:

Fra: Helle Engelsted Aakær [mailto:heea@frederikshavn.dk]
Sendt: 17. december 2018 11:13
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: Fortolkning – Bekendtgørelse om feriefonde mv.

Hej,

Hvordan fortolkes Bekendtgørelse om feriefonde mv. (lov bek nr. 1284 af 14/12/2004) mht. afdrag på lån?

Feriefonden for medarbejdere i Frederikshavn Kommune ejer en lejlighed i København, hvor den estimerede salgsværdi er ca. 4 mio. kr. Der er pt. ingen lån i lejligheden (og i øvrigt heller ingen lån i nogle af Feriefondens øvrige boliger).

Feriefonden overvejer pt., om det er muligt at lånefinansiere en gennemgribende renovering af lejligheden. I så fald vil et 20 årigt lån på 2 mio. kr. være aktuelt.

Spørgsmålet er helt konkret: må Feriefonden dække afdragene på et evt. lån, med overskuddet fra det samlede antal af ferieboliger? Eller SKAL lånet kunne afdrages med det årlige overskud fra den lejlighed der renoveres alene?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Helle E. Aakær

Formand

Feriefonden for medarbejdere ved Frederikshavn Kommune
Direkte telefon     9845 8627

Mail feriefonden@frederikshavn.dk

Frederikshavn Kommune

Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Telefon      9845 5000
www.frederikshavn.dk

 

*****

Svaret fra feriekontoret:

Fra: Lisbet Dinsen <LID@star.dk>
Sendt: 17. december 2018 15:17
Til: Helle Engelsted Aakær <heea@frederikshavn.dk>
Cc: Alina Larsen <alil@star.dk>
Emne: SV: Fortolkning – Bekendtgørelse om feriefonde mv.

Kære Helle

Feriefonden må gerne bruge de uhævede feriepenge til afdrag når der er optaget lån til forbedringer.

Det fremgår af feriebekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 6 at midler må bruges til afdrag og renter jf. dog § 17.

  • 17, stk. 2, at fonden kan finansierer forbedringer og vedligeholdelse ved belåning af ferieboligen. Fonden skal afvikle lånet indenfor den forventede levetid for forbedringen eller vedligeholdelsen. Lånet skal dog afvikles indenfor 20 år.

Dette betyder at I gerne må bruge jeres midler (uhævede feriepenge) til det I foreslår, og at det ikke behøver kun at været midler (overskud) kun fra denne bolig.

Der må dog kun tinglyses pant i denne feriefacilitet hvortil lånet optages.

Venlig hilsen

Lisbet Dinsen
Fuldmægtig
Arbejdsmarkedsydelser
Tlf: +45 72 21 75 15
E-mail: lid@star.dk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A | 2300 København S
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk

Skriv et svar